Klimabedraget
Er det sandt at den globale gennemsnitstemperatur er steget ca. 1,5ºC siden starten af den industrielle periode - og, hvis det er sandt, om det hovedsageligt skyldes menneskeskabt CO2-udledning?
Klimabedraget - svar til Ralf på spørgsmålet om det er sandt at den globale gennemsnitstemperatur er steget ca. 1,5ºC siden starten af den industrielle periode - altså siden ca. 1800-tallet? Og, hvis dette er sandt, om det hovedsageligt skyldes menneskeskabt CO2-udledning?
DEN MENNESKESKABTE GLOBALE OPVARMNING
IPCC1 hævder, ifølge Johannes Krüger (JK)2, at den globale temperatur er steget 0,7-0,8 grader i løbet af det 20. århundrede. Da der hele tiden justeres på de målte temperaturer, er der forskere som stiller spørgsmålstegn ved om denne stigning er reel. Der er mange fejlkilder, som også IPCC gør opmærksom på.
“Naturligvis ved klimatologerne, at der er store problemer med behandling og justering af globale temperaturdata. Men helt uacceptabelt bliver det, når justeringerne gennemføres for at tilpasse den globale temperatur til det øgede indhold af CO2 i luften. Disse gennemgribende justeringer af temperaturdata har åbenbart været den eneste måde hvorpå IPCC har kunnet “dokumentere”, at den beskedne temperaturstigning siden den lille istid er unik og forårsaget af de øgede mængder CO2, som industrilandene har sluppet ud i atmosfæren.” skriver JK3, og fortsætter med eksempler fra USA og New Zealand på, hvordan man justerer sig til større temperaturstigninger op gennem det 20. århundrede. Man manipulerer kort sagt med data, for at det skal se ud som om, at den øgede CO2 skaber den globale temperaturstigning.
Klimaforskeren Ole Humlum skriver i artikelsamlingen Naturen styrer klima (2017), at temperaturdata fra NASA’s Goddard Institute for Space Studies (GISS) i 2008 viste, at fra januar 1910 til januar 2000 var den globale temperatur steget 0,45 grader, mens den i 2017 for samme periode blev oplyst til at være 0,69 grader. Den øgede globale temperaturstigning på 0,24 grader (53%) var sandt at sige menneskeskabt - ved manipulation!4 Altså, i løbet af perioden fra 2008 til 2017 havde man med administrative ændringer sænket temperaturer før 1975 og hævet temperaturer efter 1975. Voila! Nu forstår jeg pludselig hvorfor det hedder menneskeskabte klimaændringer...
NATURLIGE KLIMAÆNDRINGER
I de seneste 2.000 års temperaturudvikling har der været en romersk varmetid, en middelaldervarmetid og en lille istid.
JK: “Med omkring 1.000 års mellemrum optræder bronzealdervarmen, den romerske varmetid, middelaldervarmen og den moderne varmetid med tilsvarende mellemliggende kuldeperioder - senest jernalderkulden og den lille istid.”5
Lad os se lidt mere på de globale temperaturer siden seneste istid, som sluttede for ca. 13.000 år siden.
Undersøgelser af borekerner fra Grønlands indlandsis viser, at det globalt set er blevet gradvist køligere siden temperaturen toppede for 7-8.000 år siden.
Det generelle temperaturfald siden seneste istid ligger omkring 0,3 grader pr. 1.000 år. Disse temperaturvariationer skyldes ændringer i solindstrålingen. Den serbiske ingeniør Milutin Milankovitch viste hvordan mængden af solindstråling forskellige steder og på forskellige tider af året ændrer sig over årtusinder. Dette skyldes periodiske ændringer af jordens bane og jordaksens hældning og retning. F.eks. kan man beregne solindstrålingen på 65º nordlig bredde for 8-9.000 år siden, hvor den var størst, til at være ca. 470 watt/m2. Sidenhen er den faldet til nutidens knap 430 watt/m2.6
Sammenstiller man, gennem de seneste 800.000 år, temperatur-resultater fra boringer i dybhavsbunden med den beregnede solindstråling baseret på de tre Milankovitch-cyklusser7, er der påfaldende lighed imellem de to kurver:
JK viser de samme kurver i sin bog8. 0 til -2σ er varmere og 0 til 2σ er koldere temperatur.
Sigma (σ)-forholdet udledes ved at måle indholdet af iltisotoper 16O og 18O fra gamle havsedimenter. Er forholdet imellem 18O og 16O større, indikerer det koldere klima, og et lavere forhold indikerer varmere klima.
Kurven herover9 viser en generel temperatursænkning gennem de seneste 2000 år baseret på træringe-data. Bemærk, JJA står for juni, juli og august.
Middelaldervarmeperioden ses at strække sig fra ca. 700 til 1060. Og tendensen siden den romerske varmeperiode (den toppede i 30-årsperioden 21-50 e. Kr.) viser en faldende temperaturkurve.
Vi ser kuldedykkene omkring 14-1500-tallet og en mindre ved slutningen af 1800-tallet, som var afslutningen på den lille istid, og først da begyndte temperaturen at stige igen. Ser vi på det arktiske område de sidste 2000 år var middelaldervarmen (960-1060) kendetegnet ved en række årtier med ekstrem varme som efterfulgtes af en gradvis afkøling frem til den Lille Istid i perioden 1580-1680.10
Trods den lange trend siden den romerske varmetid, altså at det bliver gradvist køligere, har der været et antal varme-popups gennem tiden med Middelaldervarmen som den væsentligste. Siden den Lille Istid er temperaturen igen steget. I de nordiske lande var der en popup-varmeperiode i 1930erne som blev efterfulgt af en opvarmningspause frem til slutningen af 1980erne.
Vi kunne meget vel nu være oppe i niveau med temperaturerne under Middelaldervarmen. Men skyldes det CO2? Næppe.
Foreløbigt kan vi forsigtigt konkludere, at der må være helt andre naturlige fænomener, som styrer de globale temperaturer her på kloden udover de påstået menneskeskabte. Vi skal ikke udelukke menneskeskabte klimaforandringer, alene skydannelsen fra mængden af chemtrails fra flytrafikken har stor indflydelse på vejret/klimaet, men her fokuserer vi i første omgang på de naturskabte globale temperaturstigning (i nyere tid). I anden omgang ser vi på hvilken indflydelse CO2 har på klimaet.
Solteorien
Det er meget mere nærliggende, at disse temperaturvariationer skyldes solens solpletaktivitet. Under den koldeste periode i den Lille Istid, 1645-1715, var solen næsten blottet for pletter - Maunder Minimum fænomenet. Og i de perioder hvor der er lille solpletaktivitet er der til gengæld høj kosmisk stråling. Lille solpletaktivitet medfører mere kosmisk stråling, flere skyer og en koldere klode. Stor solpletaktivitet medfører mindre kosmisk stråling, færre skyer og en varmere klode. Alt andet lige.
Denne kobling mellem kosmisk stråling og skydannelsen observeres af de danske forskere Henrik Svensmark, hans søn Jacob Svensmark og Martin Enghof. Ved store soludbrud (solstorme = mange solpletter) hvor kraftige eksplosioner i solens øverste atmosfære udsender kaskader af elektromagnetisk stråling, sker der en kortvarig, men kraftig nedgang i kosmisk stråling, som når jordens atmosfære. Ifølge solteorien11, som den kaldes populært, skal et dyk i den kosmiske stråling så vise sig som et samtidigt dyk i mængden af ioner i jordens atmosfære og dermed et dyk i skydannelsen. I perioden 1987 til 2007 blev der registreret 26 kraftige soludbrud, som medførte dyk i den kosmiske stråling, samtidigt med at indholdet af ioner i atmosfæren reduceredes med 20-30%, og samtidigt med et ca. 2% reduceret globalt skydække.
“Hele den globale opvarmning i slutningen af 1900-tallet kan forklares ved en reduktion i det globale skydække på 3%, og de seneste to årtiers pause [2000-2020] i den globale opvarmning er sammenfaldende med et stabilt skydække” konkluderer JK12.
Pausen ser umiddelbart ud til at være slut, i hvert fald på den nordlige halvkugle. Jeg vil måske gå med til at den globale opvarmning tog en pause fra 2000 til 2010, hvilket man, igen måske, kan overbevises om, ved at se på denne graf fra klimadebat13.
Man skal dog, som jeg senere viser, passe på med at skrive skråsikkert om udviklingen i en relativt kort tidsperiode, hvor sluttidspunktet i den betragtede periode netop er i skrivende stund (primo 2026).
En rapport fra DMI viser (herover) en gennemsnitlig middeltemperatur-øgning i Danmark på ca. 1,5ºC i tidsperioden 1873-201114.
Den føromtalte opvarmnings-pause strækkende sig fra 30erne til 80erne gjaldt de nordiske lande. Her i Danmark var opvarmnings-pausen tilsyneladende kortere, fra ca. midt 40erne til begyndelsen af 80erne.
SAMMENLIGNING IMELLEM SOLENS STRÅLING OG CO2
Solaktiviteten, solpletcyklussen, følger en rytmiske svingning på 8-15 år (i gennemsnit ca. 11 år).
Forskerne Philip G. Judge og Ricky Egeland har i deres SLS (Sun Like Stars)-studier15 foreslået med stor sandsynlighed at solindstrålingen siden 1750 har varieret med ±4,5 watt/m2. Den tætte kobling imellem den varierende solindstråling og jordens overfladetemperatur har et andet forskerteam Willie Soon, Ronan Connolly og Michael Connolly behandlet i Re-evaluating the role of solar variability on Northern Hemisphere temperature trends since the 19th century.16 Graferne herunder viser korrelationer imellem CO2/solindstråling (TSI=Total Solar Irradiance) og temperaturvariationer på den nordlige halvkugle fra 1880 til 2000.
Soon og Connolly konkluderer på side 4116:
“De to første grafer beskriver vores composite* for den nordlige halvkugle ret dårligt, mens de to sidste grafer beskriver vores composite* overraskende godt. Den bedre overensstemmelse i sidstnævnte grafer kan bekræftes ved at sammenligne R2-korrelationskoefficienterne for de ændringer der foretages for hver graf, hvor R2 er en statistisk værdi, der varierer fra 0 (ingen korrelation) til 1 (perfekt korrelation). Dette antyder, at temperaturtendenserne på den nordlige halvkugle siden i hvert fald 1881 primært har været påvirket af ændringer i den samlede solindstråling i modsætning til atmosfæriske kuldioxidkoncentrationer. Bemærk dog, at dette resultat ikke udelukker et sekundært bidrag fra atmosfærisk kuldioxid. Faktisk er korrelationskoefficienten for graf d en smule bedre end graf c (dvs. ~0,50 vs. ~0,48). Som vi diskuterede ovenfor [side 4016], antyder denne model (graf d) dog, at ændringer i atmosfærisk kuldioxid bidrager med højst ~0,12°C opvarmning i perioden 1881-2014, dvs. den har indtil videre kun haft højst en beskeden indflydelse på temperaturtendenserne på den nordlige halvkugle”.
*) Composite er betegnelsen for sammensætningen af data, som resulterer i en model, som herover illustreres grafisk. I det efterfølgende bruges betegnelsen model.
En vigtig overvejelse i forbindelse med sammensætningen af data er en vurdering af hver enkelt temperaturmålestation mht. til urbaniseringsbias. Dvs. i hvilken grad der med tiden er vokset en by op omkring en målestation, som derved kan påvirke måledataene, så der skabes et falsk billede af opvarmningen i pågældende område. Disse fejlmuligheder har Soon og Connolly meget overbevisende udelukket i deres model (composite) for den nordlige halvkugle. Man ser en opvarmningsperiode fra slutningen af det 19. århundrede frem til midt/slutningen af 1940erne. En kølingsperiode fra 1950erne indtil 1970erne. Herefter igen en opvarmningsperiode fra 1980erne og, uden at tage munden alt for fuld, frem til i dag. Disse trends er også i overensstemmelse med havoverfladetemperaturer, temperaturproxies som gletscherlængde målinger og træringeudledte estimater. Det vil gå for vidt at uddybe disse proxydata her.
Men når IPCC påstår en klar sammenhæng imellem menneskeskabt CO2 udledning og den globale temperaturudvikling er der tale om bedrag. Graferne herunder viser en meget ringe sammenhæng imellem temperaturdata og IPCCs CMIP5-modeller. Ingen af deres modeller kunne forklare varmeperioden fra 1920 til 1950 (side 3516).
Sandt nok er der en tilsyneladende rimelig sammenhæng imellem “Naturlige + Menneskeskabte påvirkninger” (graf a) fra slutningen af 1960erne og fremefter. Indtil da er modellen ret dårlig.
Man kunne argumentere for, at modellen “Kun naturlige påvirkninger” (graf b) indtil slutningen af 1980erne er mindst lige så god (hvis ikke bedre) end modellen for “Naturlige + Menneskeskabte påvirkninger”.
Af den grund, hvis vi antager at CMIP5-modellerne er pålidelige, så bør starttidspunktet, hvor IPCC tilskrev overfladetemperaturtendenser til at være for det meste “menneskeskabte” af natur, sandsynligvis ændres fra 1951 til i hvert fald slutningen af 1980erne.
GHG forcings = Green House Gas forcings = menneskeskabte drivhusgaspåvirkninger.
At IPCC ikke er sat i verden for at finde de virkelige årsager til klimaforandringer fremgår da også af de følgende grafer. I de 4 grafer Low solar variability i højre kolonne nedtones indflydelsen fra solindstrålingen i CMIP5-modellerne.
Så det er muligt, at “kun naturlige påvirkninger”-modellen kunne have givet bedre overensstemmelse, hvis et af de andre solindstrålingsestimater, de 4 grafer High solar variability i venstre kolonne herunder, var blevet taget i betragtning, f.eks. Ammann et al. (2007) opdateringen til Bard et al. (2000) eller Scafetta & Willson (2014) opdateringen til Hoyt & Schatten (1993). I så fald ville det svække IPCC’s konklusion17 yderligere, at “Mere end halvdelen af den observerede stigning i den globale gennemsnitlige overfladetemperatur (GMST) fra 1951 til 2010 skyldes meget sandsynligt den observerede menneskeskabte stigning i koncentrationen af drivhusgasser” – Bindoff et al. (2013).
For at IPCC kan konkludere så skråsikkert om følgerne af menneskeskabte drivhusgasser er de nødt til at manipulere med de data de forsyner deres modeller med. Graferne til højre er eksempler på manipuleret data for solindstråling som indgår i deres egne CMIP5-modeller.
Graferne til venstre er ubiasede.
JK skriver18 at virkningen af skyer er 3-5 gange større end IPCCs beregnede opvarmningsbidrag fra CO2. I sin bog har han tilsvarende kurver, som disse herunder, snuppet fra climate4you:
Så i stedet for at jagte CO2-syndere, ville det måske være mere formålstjenligt at se på skydannelsen og de syndere som påvirker den.
Kurverne herunder, også fra climate4you, viser hvor ringe overensstemmelsen er imellem CO2-udviklingen og den globale temperaturstigning:
Henrik Svensmark har endda beregnet, at variationen i mængden af kosmisk stråling, der stammer fra vores solsystems rejse rundt i mælkevejen, er ti gange større end variationerne udløst af solaktiviteten. Det betyder at hvis solaktiviteten er ansvarlig for en global temperaturændring på f.eks. 1 grad, så er virkningen af passagen gennem en af mælkevejens spiralarme omkring 10 grader19. Men her taler vi også om klimaændringer over mange millioner år.
Den globale temperaturændring fra 1850 til 2010 (grafen herunder fra climate4you) viser en stigning fra ca -0,4 til +0,4ºC (venstre y-akse) altså en stigning på ca. 0,8ºC.
Bemærk ændringen fra den blå til røde graf. Det er udtryk for justeringer man har foretaget efter 2008 for at gøre den kolde periode efter 40’erne varmere. Igen fifles der med tallene af den “videnskab”, den såkaldte konsensus-videnskab, som har underkastet sig den politiske agenda; den er købt af interesserne bag bedraget1.
DE SENESTE 420.000 år
Sætter vi den globale temperaturvariation lidt mere (eller meget mere) i perspektiv:
Fig. 2. Graf fra climate4you. Rekonstrueret global temperatur over de sidste 420.000 år baseret på Vostok-iskernen fra Antarktis (Petit et al. 2001). Optegnelsen strækker sig over fire istidsperioder og fem mellemistider, inklusiv den nuværende. Den stiplede linje angiver den gennemsnitlige nutidige temperatur.
Den nuværende mellemistid (Holocæn) ses til højre (rød firkant). De foregående fire mellemistider ses for omkring 125.000, 280.000, 325.000 og 415.000 år siden, med meget længere istider imellem. Alle fire tidligere mellemistider ses at være varmere (1-3°C) end den nuværende. Den typiske istidslængde er omkring 100.000 år, mens en mellemistid typisk varer 10-15.000 år. Den nuværende mellemistid har nu varet omkring 11.600 år. Ifølge iskerneanalyser har de atmosfæriske CO2-koncentrationer i løbet af alle fire tidligere mellemistider aldrig oversteget omkring 290 ppm; til sammenligning ligger de atmosfæriske CO2-koncentration i dag over 400 ppm (efter volumen eller molekylær fraktion, pr. 2018). Den nuværende mellemistid er omkring 2°C koldere end den foregående mellemistid, selvom den atmosfæriske CO2-koncentration nu er omkring 100 ppm højere.
DE SENESTE 11.000 år (rød firkant i kurven ovenfor) af denne klimatiske udvikling er vist mere detaljeret i graferne (også fra climate4you) nedenfor, der repræsenterer hovedparten af den nuværende mellemistid.
Fig. 3. Graf fra climate4you. Den øverste graf viser lufttemperaturen på toppen af den grønlandske indlandsis, rekonstrueret af Alley (2000) ud fra GISP2-iskernedata. Tidsskalaen viser år før vores tid (størstedelen af den nuværende interglaciale periode, Holocæn). De omtrentlige positioner af nogle varme historiske perioder er vist med de grønne søjler, med mellemliggende kolde perioder.
Den hurtige temperaturstigning til venstre indikerer den sidste del af den endnu mere udtalte temperaturstigning efter den sidste istid. Temperaturskalaen i højre side antyder en meget omtrentlig sammenligning med den globale gennemsnitstemperatur (se kommentar nedenfor). GISP2-optegnelsen slutter omkring 1854, og de to grafer slutter derfor her. Der har siden været en temperaturstigning til omtrent samme niveau som i den middelalderlige varmeperiode og til omkring 395 ppm for CO2. Den lille rødlige bjælke nederst til højre indikerer forlængelsen af den længste globale temperaturoptegnelse (siden 1850), baseret på meteorologiske observationer (HadCRUT3). Den nederste graf viser det tidligere atmosfæriske CO2-indhold, som fundet fra EPICA Dome C-iskernen i Antarktis (Monnin et al. 2004). Den atmosfæriske CO2-optegnelse i Dome C slutter i år 1777.
Temperaturændringer i det centrale Grønland er naturligvis ikke identiske med globale temperaturændringer. De afspejler dog ofte globale temperaturændringer med en forsinkelse på årtibasis (Box et al. 2009), med den bemærkelsesværdige undtagelse af Antarktis-regionen og tilstødende dele af den sydlige halvkugle, som er mere eller mindre i modfase (Chylek et al. 2010) for variationer kortere end istidscyklusser (Alley 2003). Dette er baggrunden for den meget omtrentlige globale temperaturskala i højre side af den øverste graf. Bemærk også, at temperaturregistreringen slutter i 1854 e.Kr., og derfor ikke viser temperaturstigningen efter den lille istid. I den tidlige del af GISP2-temperaturrekonstruktionen er tidsopløsningen omkring 10 år. Enhver sammenligning med målte temperaturer bør derfor foretages ved hjælp af gennemsnit over perioder af lignende længder. Især i løbet af de sidste 4000 år er den grønlandske registrering domineret af en tendens mod gradvist lavere temperaturer, hvilket formodentlig indikerer de tidlige stadier af den kommende istid (fig. 3). Ud over dette generelle temperaturfald har udviklingen også været karakteriseret af en række temperaturtoppe med intervaller på omkring 950-1000 år. Der kan endda spekuleres i, om den nuværende varme periode passer ind i dette overordnede skema af naturlige variationer?
De tidligere temperaturændringer viser ringe (om nogen) relation til det tidligere atmosfæriske CO2-indhold, som vist i den nederste graf i figur 3. I starten, indtil for omkring 7000 år siden, stiger temperaturerne generelt, selvom mængden af atmosfærisk CO2 falder. I de sidste 7000 år har temperaturen generelt været faldende, selvom CO2-registreringen nu viser en stigende tendens. Ej heller er nogen af de markante periodiske temperaturtoppe på 950-1000 år forbundet med tilsvarende CO2-stigninger. Den generelle koncentration af CO2 er lav, hvorfor den teoretiske temperaturrespons på ændringer i CO2 burde være mere udtalt end ved højere koncentrationer, da CO2-påvirkningen på temperaturen er logaritmisk faldende med koncentrationen. Ikke desto mindre kan der ikke udledes nogen nettoeffekt af CO2 på temperaturen ud fra ovenstående diagram, og det er derfor indlysende, at betydelige klimaændringer kan forekomme uden indflydelse fra atmosfærisk CO2. Andre meget mere indflydelsesrige fænomener end atmosfærisk CO2 må have påvirket den globale temperatur i de sidste 11.000 år.
DE SENESTE 175 år
Følgende graf viser perioden siden 1850 (= den lille rødlige bjælke i diagrammet ovenfor), hvor det er muligt at estimere globale temperaturændringer ud fra meteorologiske observationer.
Fig. 4. Graf fra climate4you. Global månedlig gennemsnitlig overfladelufttemperatur siden 1850 ifølge Hadley CRUT, et samarbejde mellem Hadley Centre for Climate Prediction and Research og University of East Anglia’s Climatic Research Unit (CRU), Storbritannien. Den blå linje repræsenterer de månedlige værdier. En introduktion til datasættet er blevet udgivet af Brohan et al. (2005). Basisperiode: 1961-1990. Sidste viste måned: december 2010. Sidste diagramopdatering: 3. januar 2011.
Ole Humlum (climate4you) konkluderer, at når man betragter kurven i fig. 4, skal man huske på, at tiden frem til 1915 er afslutningen på den lille istid (fig. 3 kurvens afslutning). Temperaturstigningen efter 1915 er altså en naturlig konsekvens, af samme natur, som det fænomen, som til at begynde med skabte den foregående istid.
Med andre ord repræsenterer temperaturstigningen efter 1915, temperaturgenopretningen efter den kolde lille istid. Den igangværende klimadebat handler i bund og grund om, hvorvidt dette primært er en naturlig temperaturgenopretning, eller om den er forårsaget af atmosfærisk CO2, måske især for tiden efter 1970-75. Det kan dog ud fra figur 2, 3 og 4 konkluderes, at temperaturstigningen 1970-2000 ikke er unik sammenlignet med tidligere optegnelser, og at CO2‘s nettoeffekt på temperaturen har været lille eller endda fraværende (fig. 3).
Kun at betragte perioden efter 1979 (starten på satellitmålinger) er det samme som at fokusere på de sidste 3 cm af en 4.600 km lang geologisk klimaregistrering hvor hvert år repræsenterer én mm.
Vi kan konkludere at den globale gennemsnitstemperatur er steget ca. 0,8ºC i perioden 1850 til 2010. Svaret er derfor et nej til Ralfs spørgsmål om den globale temperatur er steget 1,5ºC siden starten af den industrielle periode (ca. 1800). Til gengæld er Danmark et af de steder hvor temperaturen i denne periode tilsyneladende er steget 1,5ºC (forudsat at der er taget hensyn til urbaniseringseffekter) og at denne temperaturstigning tog fart i 80erne.
DRIVHUSGASSER
Ralfs andet spørgsmål er, om denne stigning skyldes CO2?
CO2‘s rolle i klimadebatten tager ofte udgangspunkt i IPCC’s anvendelse af drivhusbegrebet som en forklaringsmodel. Men ifølge JK og professor og tidligere direktør i Forskningsstyrelsen i Norge, Ole Henrik Ellestad, er dette en dårlig forklaring på de klimaændringer vi oplever i dag, og kan forvente i fremtiden. Og de herrer står ikke alene med disse synspunkter. Det kan man forvisse sig om ved at studere NIPCC-rapporterne fra 201320 og 201921. Følgende er oversat fra Greenhouse Gases-kapitlet fra side 140/141 i 2019-rapporten21:
I figuren (fra Wikipedia) ses de såkaldte drivhusgasser med vidt forskellige absorptionsegenskaber. Nogle gasser, såsom nitrogen og ilt, absorberer energi i det ultraviolette spektrum, hvor bølgelængderne er kortere end synligt lys. Drivhusgasserne i Jordens atmosfære er for det meste transparente for de ultraviolette og synlige bølgelængder, hvilket betyder, at næsten ingen energi absorberes af disse gasser i den del af spektret. Drivhusgasserne absorberer dog igen energi i det langbølgede infrarøde spektrum (LWIR) - bølgelængder, der er meget længere end synligt lys, og derfor usynlige for det menneskelige øje. Hvis der ikke absorberes yderligere stråling af en bestemt bølgelængde, kaldes bølgelængden “mættet”. Figuren viser, hvordan vanddamp er den dominerende drivhusgas på grund af dens overflod i atmosfæren og det brede spektrum, hvori den absorberer LWIR-stråling. CO2 absorberer kun energi i et meget snævert område af det infrarøde spektrum, en bølgelængde på 15 μm, og overlappes af vanddampområdet. Andre drivhusgasser absorberer tilsammen mindre end 1% af den opadgående LWIR. Med stigende højde “kondenserer” vanddamp og falder som regn eller sne, og koncentrationen af vanddamp falder til et par promille. Når vanddamp kondenserer til flydende vand i stor højde, udstråler den sin overskydende termiske energi ud i rummet. Denne dynamiske proces afkøler og stabiliserer klimaet. Ved omkring 10 km’s højde bliver CO2, som ikke “kondenserer ud”, den mest udbredte drivhusgas.
Drivhusgassernes evne til at absorbere energi i det langbølgede infrarøde spektrum er vigtig, fordi Jorden afgiver meget mere LWIR, end den modtager, så gasser, der absorberer LWIR, har en opvarmende effekt ved at forhindre, at noget af LWIR-strålingen slipper ud i rummet. Vi ser i figuren at vanddamp absorberer og udsender infrarød stråling ved mange flere bølgelængder end nogen af de andre drivhusgasser, og der er væsentligt mere vanddamp i atmosfæren end nogen af de andre drivhusgasser. Selvom dette betyder, at vanddamp kan generere termisk energi, har vanddamp også en netto kølende effekt, når den danner skyer. Skyer kan reflektere solskin tilbage i rummet i løbet af dagen, men de kan også reflektere LWIR nedad om natten, og holde overfladen varmere. Stigende niveauer af vanddamp i atmosfæren, ved øget skydannelse, kan resultere i, at nætterne bliver varmere uden stigninger i de højeste dagtemperaturer. Observationer bekræfter, at dette skete i løbet af det tyvende århundrede (Alexander et al., 2006).
Effekten af vanddamp på overfladetemperaturen er især vigtig, fordi CO2 i sig selv ikke kan forårsage nævneværdig opvarmning på grund af de snævre spektralområder, hvori det absorberer. Forskere i overensstemmelse med IPCC påstår at CO2 hæver den globale temperatur en smule, og at denne stigning igen forårsager en stigning i vanddamp, som herved er i stand til at øge den atmosfæriske temperatur (Chung et al., 2014). Men atmosfærens hydrologi og dynamikken i grænsefladen mellem hav og atmosfære er dårligt beskrevet (Legates, 2014; Christy og McNider, 2017). Hvorvidt denne effekt er stor nok til at forklare opvarmningen i det tyvende århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede er fortsat et emne til debat og forskning.
Drivhusteorien og konvektion
Men Ellestad, hvis ekspertise dækker atmosfærefysik med særlig henblik på infrarød stråling, molekyler og proceskemi, forklarer i korthed, hvad der er galt med den gængse opfattelse af drivhusbegrebet. Her citeres fra JK:
“Et drivhus er et hus med vægge og tag af glas, der har til formål, at holde opvarmet luft inde i drivhuset og derved opnå en højere temperatur end udenfor. Hvis det en sommerdag bliver for varmt i drivhuset, åbnes der for luger i taget, så den varme luft kan stige op, såkaldt konvektion, og slippe ud. Det samme sker ved jordoverfladen udenfor drivhuset, men her er der ikke noget tag, der hindrer varmen i at slippe ud. Her står konvektionen for næsten 100% af varmetransporten den første kilometer fra jordoverfladen mod verdensrummet. Uden konvektion ville klodens overflade med sin atmosfære være 60-90 grader varmere end nu. Brugen af ordet drivhus er derfor malplaceret og bidrager til vrangforestillingen om, hvad der egentlig foregår i atmosfæren.
Når solen illustreret herunder opvarmer jordens overflade, forbruges meget af varmen til fordampning af vand, som udgør mere end 70% af jordens overflade. Det er vigtigt at understrege, at den varme, som forbruges til fordampningen, ikke påvirker temperaturen det pågældende sted. Man kan derfor sige, at temperaturen er en dårlig indikator på varme, når der er vand tilstede. Ligesom CO2 er den usynlige vanddamp en drivhusgas, fordi den er i stand til at absorbere den infrarøde, langbølgede tilbagestråling fra jorden. Men i modsætning til CO2 og metan, der kun er i stand til at absorbere den langbølgede stråling indenfor et meget smalt bånd af bølgespektret, kan vanddamp, som vist i den tidligere figur ‘Radiation Transmitted by the Atmosphere’, absorbere tilbagestrålingen fra jordoverfladen i næsten hele spektret af infrarødt lys, også de dele af bølgespektret, der dækkes af CO2 og metan. Derfor er vanddamp også i stand til at absorbere størsteparten af den infrarøde tilbagestråling fra jordoverfladen, inden den når frem til de højereliggende infrarød-aktive CO2-molekyler, og det samme gælder de stråler, som CO2 sender tilbage mod jorden.
Når vanddamp, den dominerende drivhusgas, opvarmes af solen, stiger den til vejrs ved konvektion. Højt oppe i atmosfæren afkøles vanddampen og bliver til skyer, som igen absorberer og reflekterer solens stråler. Skydannelsen er afhængig af aerosoler som er luftbårne partikler. De skal have en vis størrelse for at vanddamp kan fortættes omkring dem. Skykim, som de også kaldes, eller kondensationskerner kan være partikler fra vulkanudbrud, havsalt, støv og sod eller sågar pollen, som er ført op af vinden.
Konvektionen er, ifølge Ellestad, en helt central, men undervurderet brik i drivhusbegrebet. Faktisk er konvektionen 10 gange mere effektiv end strålingen og dominerer fuldstændig energistrømmen fra jorden mod verdensrummet i den nederste kilometer af atmosfæren”.
Når vanddampen stiger op gennem atmosfæren (troposfæren) afkøles den og fortætter til skyer.
“Skyer udgør 65±3% af klodens overflade og tilbagekaster ca. 20% af den indkomne solenergi, der i gennemsnit over døgnet er 340W/m2“22.
Skyer bidrager også til at holde på varmen om natten, da de reflekterer den langbølgede stråling tilbage til jorden. Men nettovirkningen af skyer er at afkøle og stabilisere jordens klima. Vi har at gøre med et velfungerende reguleringssystem med negativ feedback, takket være drivhusgassen vanddamp23.
I 10 km’s højde er der ikke mere vanddamp i luften og heroppe er CO2 derfor den vigtigste drivhusgas.
Men CO2-molekyler i denne højde er kolde (-50ºC) og kan derfor ikke reflektere varme tilbage til jorden som IPPC fejlagtigt hævder.
CO2 styrer temperaturen eller er det omvendt?
Her i 2025/26 ser det ud til at der blandt mange mainstreamforskere24 er en spirende erkendelse af skyernes betydning for vores klima. Eftersom nyere forskning i skydannelsen25,26 giver bedre forklaringer på klimaændringer end de hidtidige, er der måske håb om, at vildfarelsen omkring CO2‘s rolle må ende.
Den største CO2-vildfarelse er beskrevet af JK som myte 12: Drivhusgassen CO2 styrer den globale temperatur. Det er forkert. Det forholder sig lige omvendt27.
Lad os se på fire undersøgelser gennem forskellige tidsrum: De seneste 600 millioner år, de seneste 420.000 år, de seneste 10.000 år og de seneste 100 år. I de tre undersøgelser undtagen Vostok-undersøgelsen28 (de seneste 420.000 år) kan man med sikkerhed konkludere at CO2-ændringer følger temperaturændringer. Dette vil også fremgå af det følgende...
Det fremgår af figuren herover at der har været globale temperatur-peaks ti grader højere end de nuværende temperaturer i de seneste to såkaldte svedehusperioder. Vi lever i en frysehusperiode eftersom vi har gletchere og isskjolde. Bemærk hvordan temperaturen på ingen måde følger CO2-indholdet; altså ingen indikation af en årsag-virkning-sammenhæng imellem de to parametre29.
Men lad os se på de sidste godt 300.000 år.
Når man studerer grafer fra Vostok-iskerneboringer på Antarktis som herover er det nærmest umuligt at konstatere om temperaturændringer følger CO2-ændringer eller omvendt27,28,29.
Al Gore var sikker, da han i både bog og film En ubekvem sandhed konkluderede, at CO2-stigninger forårsager temperaturstigninger. Men lad mig citere (oversat til dansk) fra Patrick Moore29:
“Det fremgår tydeligt af iskerneboringer fra Antarktis, hvorved man har undersøgt de seneste 800.000 år, at de koldeste perioder under større istider falder sammen med de laveste niveauer af CO2 i atmosfæren. Korrelationen er bestemt stærk nok i denne periode til at antyde en årsagssammenhæng mellem CO2 og temperatur. Der er dog uenighed i litteraturen om, hvad der er årsagen, og hvad der er virkningen. De, der tilskriver opvarmningen i løbet af det sidste århundrede til drivhusgasemissioner, især CO2, har også en tendens til at være enige i den holdning, der er fremsat i Al Gores An Inconvenient Truth: The Planetary Emergency of Global Warming and What We Can Do about It, at opvarmningen i mellemistiderne er forårsaget af stigende CO2-niveauer. Det er dog problematisk at postulere, hvordan Milankovitch-cyklusserne kan forårsage en stigning eller et fald i atmosfæriske CO2-niveauer, hvorimod det er plausibelt, at Milankovitch-cyklusserne kan forårsage udsving i den globale temperatur på grund af ændringer i solstråling, hvilket igen kan forårsage enten CO2-udgasning fra eller absorption i havene. Begge sæt iskernedata fra Antarktis viser faktisk, at temperaturændringer normalt går forud for ændringer i CO2-niveauer, hvilket tyder på, at temperaturændringer er årsagen til ændringer i CO2-niveauet. Nogle har antydet, at selvom begyndelsen på opvarmning efter en istid er forårsaget af Milankovitch-cyklusserne, bliver den efterfølgende udgasning af CO2 fra havet den dominerende drivkraft for yderligere opvarmning. Det vil formodentlig også blive postuleret, at den afkøling, der fører til istid, udløses af Milankovitch-cyklussen og derefter drevet af reducerede CO2-niveauer på grund af havets absorption. Denne hypotese er ikke bevist.”
I et andet studie, the Siple Dome, Antarctica ice core30, hvor man undersøger iskerneboringer 40.000 år tilbage konkluderer forfatterne, at det er sandsynligt at CO2-ændringerne følger temperaturændringerne. JK resonerer “Når CO2 halter efter temperaturen er forklaringen den enkle, at CO2 er mindre opløselig i varmt vand end i koldt. I varme perioder vil oceanerne derfor afgive CO2 til atmosfæren, der på grund af varmen kan rumme mere CO2. I kolde perioder gælder det modsatte. Havvand har en stor kapacitet til at afgive og optage CO2, fordi oceanerne rummer 38.000 Gt opløst CO2 mod atmosfærens 770 Gt.
Man kan stille sig selv det logiske spørgsmål: Hvis CO2 var årsagen til temperaturstigningen i mellemistiderne, hvorfor afløses en mellemistid så af en ny istid?”31
Andre undersøgelser som går 10.000 år tilbage i tiden bekræfter dette29:
Det fremgår af figuren, at den globale temperatur i de seneste 7.000 år er faldet, men ikke jævnt. Med ca. 1.000 års mellemrum optræder bronzealdervarmen, den romerske varmetid, middelaldervarmen og vores varmetid med mellemliggende kuldeperioder - senest jernalderkulden og den lille istid32. Pilene i figuren viser med al tydelighed, at hvor temperaturen er faldet, er indholdet af CO2 i atmosfæren tiltaget. Der er altså andre forhold end CO2, som afgør temperaturudviklingen.
Figuren herunder bekræfter også dette:
Denne figur er en blandt mange fra Ole Humlum, Kjell Stordahl og Jan-Erik Solheim, som viser utvetydigt at CO2-ændringer følger temperaturændringer33.
De konkluderer:
Der eksisterer en klar sammenhæng imellem ændringer i atmosfærisk CO2 og de forskellige globale temperaturændringer, hvad enten det er havoverfladetemperatur, overfladelufttemperatur eller den lavere troposfæretemperatur, hvor ændringer i mængden af atmosfærisk CO2 altid halter bagefter temperaturændringerne.
I) Den globale temperaturændringsrækkefølge synes at være fra havoverfladen til landoverfladen og til den nedre troposfære.
II) Ændringer i global atmosfærisk CO2 halter omkring 11-12 måneder bagefter ændringer i global havoverfladetemperatur.
III) Ændringer i global atmosfærisk CO2 halter 9,5-10 måneder bagefter ændringer i global luftoverfladetemperatur.
IV) Ændringer i global atmosfærisk CO2 halter omkring 9 måneder bagefter ændringer i global temperatur i den nedre troposfære.
V) Ændringer i havtemperaturer synes at forklare en væsentlig del af de observerede ændringer i atmosfærisk CO2 siden januar 1980.
VI) CO2 frigivet fra menneskeskabte kilder har tilsyneladende ringe indflydelse på de observerede ændringer i atmosfærisk CO2, og ændringer i atmosfærisk CO2 følger ikke ændringer i menneskelige udledninger.
VII) I den undersøgte tidsperiode synes den overordnede effekt af store vulkanudbrud at være en reduktion af atmosfærisk CO2, formodentlig på grund af den resulterende køleeffekt fra skyer som dannes pga. vulkanske gasser/aerosoler og vulkansk affald.
VIII) Siden i hvert fald 1980 synes ændringer i atmosfærisk CO2 at være kontrolleret af ændringer i den globale temperatur, og formodentlig især temperaturer i de sydlige havområder.
KLIMAFØLSOMHED overfor CO2
Inden vi forlader behandlingen af CO2‘s indflydelse, så lad os lige dvæle ved det vi kalder klimafølsomhed overfor CO2. Det kan beskrives som temperaturresponsen ved en fordobling af CO2 i atmosfæren. Det beskriver Soon og Connolly i deres rapport (side 40)16. I perioden 1881 til 2014 er CO2 i atmosfæren steget fra 290 ppm til 400 ppm og i deres undersøgelser har dette bidraget til en opvarmning på højest 0,12ºC. En fordobling af CO2 fra 400 ppm til 800 ppm ville medføre en temperaturstigning på højest 0,44ºC. Altså, klimafølsomheden overfor atmosfærisk CO2 er højest 0,44ºC. Uanset hvordan vi vender og drejer det, har CO2 meget lidt indflydelse på klimaet.
Svaret på Ralfs andet spørgsmål om temperaturstigningerne vi oplever i dag skyldes CO2 må nok være et mest nej, forstået på den måde, at det med langt overvejende sandsynlighed er godtgjort, at de dominerende kræfter, som styrer temperaturændringer, er som vist tidligere solindstrålingen, og at CO2 spiller en absolut minimal rolle om nogen.
SOLTEORI og SKYDANNELSE
Hidtil har teorier omkring skydannelsen være ilde set af IPCC-juntaen, selvom det logisk set ville være det mest oplagte forskningsområde. Ironisk nok, når IPCC samtidigt fastslår at mekanismerne i skydannelsen er den største usikkerhedsfaktor i dets bedrageriske forudsigelser. Men det er glædeligt at der gennem tiden har været midler til at understøtte forskerne på DTU Space, Astrofysik og Atmosfærefysik, som stædigt (på den positive måde) har arbejdet på at opklare linket imellem kosmisk stråling og skydannelsen. Dette arbejde henviser Soon og Connolly også til i deres rapport (side 18)16. Der er muligvis ved at komme hul på bylden; i et studie fra 202434 arbejdede Svensmark et al. med begrebet supermætning af aerosoler, hvilket netop forklarer hvordan meget mindre skykondensations-kerner i langt højere grad end før antaget, kan skabe lave marine skyer, og dette kan gøre skydannelsen mere følsom over for ændringer i aerosolernes egenskaber end tidligere antaget.
I bogen Klima og Kosmos: en ny teori om global opvarmning (2007) nævner Henrik Svensmark og Nigel Calder (side 87-88), at da den danske delegation i FN’s klimapanel IPCC i 1992 kom med det forslag, at solens og kosmiske strålers indflydelse på klimaet skulle føjes til en liste over emner, som kunne fortjene yderligere diskussion, blev det uden videre afvist. Og fire år senere udtalte klimapanelets leder Bert Bolin til dagbladet Information: “Jeg finder dette pars [Svensmark & Friis-Christensen] skridt videnskabeligt set yderst naivt og uansvarligt”. I IPCC havde man for længst besluttet, at CO2 var den store synder, og det indebar, at forskere der mente at de aktuelle klimaforandringer var naturlige, ikke var velkomne i FN’s klimapanel.
Lad os vende tilbage til betydningen af kosmisk stråling som omtalt tidligere.
Kurven herunder35 fra 2003 bekræfter den kosmiske strålings store indflydelse på de globale temperaturer.
Måske tydeligere herunder36.
JK har en tilsvarende figur i sin bog, han skriver “Den udtalte rytme mellem svedehus- og frysehustider gennem de seneste 600 millioner år følger nøje variationen i kosmisk stråling i takt med, at vores solsystem med mellemrum har passeret gennem Mælkevejens spiralarme”.
Solteorien, eller den kosmoklimatologiske hypotese, som den omtales i fagkredse, viser sammenhængen imellem kosmisk stråling og skydannelsen.
JK skriver videre19 “De fleste af Mælkevejens stjerner er organiseret i spiralarme, der langsomt drejer sig om Mælkevejens centrum. Mange af disse stjerner er kortlivede, og når de eksploderer, udsender de kosmisk stråling. Vores solsystem har de seneste 450 millioner år passeret gennem spiralarmene Perseus, Norma, Scutum-Crux og Sagitarius-Carina og befinder sig nu i spiralarmen Orion-Spur. Næste svedehustid vil indfinde sig, når vores solsystem om nogle millioner år forlader spiralarmen Orion-Spur... og igen, om mange millioner år indtræffer næste frysehustid, når vores solsystem atter løber ind i Perseus-spiralarmen”.
Vores solsystems og dermed også jordens bane (den finstiplede linje) gennem Mælkevejen. De fleste af Mælkevejens stjerner er organiseret i spiralarme, som langsomt drejer sig om Mælkevejens centrum36.
KLIMAKONSENSUSBEDRAGET
Når IPCC hævder, at der er 97% konsensus om, at størstedelen af den globale opvarmning er menneskeskabt, og vil få katastrofale følger for kloden, er det løgn. Færre end 100 artikler ud af 11.944 om “global climate change” eller “global warming” støtter IPCC’s påstand om, at størstedelen af den globale temperaturstigning siden 1950 er menneskeskabt (AGW=Anthropogenic Global Warming). JK konkluderer “Konsensus er et politisk begreb - ikke et videnskabeligt”37. Og de 97%, hvor stammer det tal fra? En ofte citeret undersøgelse foretaget af den amerikanske geophysical Union (AGU) i 2009, der bestod af en bevidst kort onlineundersøgelse på to minutter med to spørgsmål, sendt til 10.257 geofysikere af to forskere ved University of Illinois.
Den alt andet end videnskabelige undersøgelse stillede to spørgsmål.
Det første: “Tror du, at de globale temperaturer generelt er steget, faldet eller forblevet relativt konstante sammenlignet med niveauet før 1800-tallet?” Få ville forventes at bestride dette... planeten begyndte at tø op efter den “lille istid” i midten af det 19. århundrede, før den industrielle revolution. (Det var den koldeste periode siden den sidste rigtige istid sluttede for cirka 10.000 år siden.)
Det andet spørgsmål lød: “Mener du, at menneskelig aktivitet er en væsentlig medvirkende faktor til ændringer i den globale gennemsnitstemperatur?”
Ud af de omkring 3.000, der svarede, svarede 82% ikke overraskende “ja” til det andet spørgsmål, som de fleste, jeg kender, ligesom det første, også ville have været enige i.
Ud af disse blev kun 77 taget i betragtning i undersøgelsen, fordi de for nyligt havde fået mere end halvdelen af deres artikler accepteret af peer-reviewed klimavidenskabelige tidsskrifter. Så de “97% af alle forskere” henviste til et latterligt beskedent antal på 75 ud af 77, der svarede “ja”38.
Korruptionen i den “videnskab” som understøtter IPCC-klimaagendaen er til at få øje på. James Corbett har indgående beskrevet Climategate skandalerne 1.0 (2009) og 2.0 (2011). JK beskriver også Climategate skandalerne i myte 29-kapitlet, FN’s klimapanel IPCC er en upolitisk, videnskabelig organisation.
På nuværende tidspunkt har over 1.900 videnskabsfolk underskrevet World Climate Declaration, There is no Climate Emergency39, som modsvar til IPCC’s videnskabelige uredelighed.
For at citere Corbett, “Videnskabskrisen skyldes den måde videnskab finansieres på. Løsningen på dette problem er decentralisering”40. Det kan da ikke være så svært. Eller hva’?
Det er vigtigt at slå fast, at begrebet konsensus-videnskab er noget vrøvl.
Videnskaben er tydeligvis ikke enig, det er naturligt, det har den aldrig været. Det skal den aldrig være, men er der noget, der er enighed om?
Den globale temperaturstigning i perioden 1850-2010 har været ca. 0,8ºC. Det kan vi nok blive enige om. Den globale temperaturstigning har ikke fulgt en jævn kurve, og man skal huske på at den efterfulgte den Lille Istid. Dette kunne tale for en naturlig opvarmningsperiode efter en tidligere kuldeperiode. Til gengæld må det også fremhæves at den langsigtede generelle tendens er global afkøling. Så hvorfor oplever vi så alligevel en tilsyneladende fortsat opvarmning her i det 21. århundredes tredje årti? Igen, CO2 er nok ikke den drivende kraft og igen, vi skal passe på med at drage for hurtige konklusioner på de vejrforhold vi oplever tættest på nuet.
Som Tim Ball skrev “klimaet er gennemsnittet af vejret, så det er i sagens natur statistisk”.
Vi så at de bedste modeller til beskrivelse af globale temperaturudviklinger er de modeller som inddrager solindstrålingens indflydelse.
Klimakonsensusbedraget skulle via IPCC sikre, at befolkningerne troede på at de menneskeskabte CO2-udledninger virkelig var skyld i de påståede klimaforandringer. Og man må nok indrømme at de kontrollerede mainstreammedier har haft succes med at udbrede løgnen. Den kriminelle magtelite bag agendaen ønsker et verdenssamfund, som kan måle og overvåge dit CO2-aftryk (CO2 -udledning). Det kan blive et middel til kontrol og undertrykkelse af verdensbefolkningen. Meget få mennesker forstår dette. Forklarer man denne problemstilling risikerer man at ende i en venstre/højre-diskussion, som kun tjener til at afspore debatten. Her bliver klimaskeptikere, som ikke tror på CO2-teorien, ofte stemplet som højreorienterede, kødspisende, hæmningsløse forbrugere, som går industriens og den fossile industris ærinde. I den modsatte lejr står klimaaktivisten, en venstreorienteret veganer, som har købt CO2-propagandaen og hermed underkastet sig magteliten - den magtelite, som er skabt af først fossileventyret og nu CO2-eventyret - den magtelite, som er i fuld gang med at fratage menneskeheden dens demokratiske ret til selvbestemmelse. Venstre/højre-paradigmet fastholder befolkningen i en vanetænkning hvor det er utænkeligt at fossilindustrien investerer massivt i “grøn” energi. Men det er netop ikke utænkeligt! De investerer i alt hvad der giver afkast (og mere kontrol). Og kan man bilde verdens befolkninger ind at CO2 er uønsket og at det derfor er altafgørende at investere i “vedvarende energi”, så er det jo det man gør - for skatteydernes penge.
Her til sidst er det passende at inddrage afslutningen på Iain Davis41 3-afsnits-artikel,
“The” Climate Science is Settled. Any Questions? – Part 3
Bias-anfægtelsen af skeptikerne til AGW[=Anthropogenic Global Warming]-teorien
De fleste kendte videnskabsfolk, der er skeptiske over for AGW, såsom astrofysikeren Willie Soon, hovedforfatter på Soon et al. (2015) - som refereres i Del 2 - bliver regelmæssigt beskyldt af klima- alarmister for at være inhabile på grund af støtte fra private virksomheder. Soon har modtaget støttemidler fra interesser med tilknytning til energiselskaber, såsom Charles G. Koch Foundation.
Selvfølgelig er det rimeligt, at vurdere den potentielle interessekonflikt i Dr. Soons eller andres arbejde. Men hvorfor skal vi kun bekymre os om mulige interessekonflikter når det gælder AGW-skeptikerne? Tilhængerne af AGW-teorien og klimaalarm, såsom Sierra Club og American Geophysical Union, modtager også finansiering fra fossil- og energiindustrien, men de bliver aldrig anfægtet.
Fossilindustrien finansierer også “officiel” forskning i klimaforandringer. Saudi Aramco, det største olieselskab på Jorden, har forpligtet sig til at “nå netto-nul-emissioner inden 2060” og “accelerere landets overgang til en grøn økonomi”. Med dette for øje har det investeret “mere end 186 milliarder dollars” i “samarbejde og innovation” for at bidrage til “bæredygtig vækst” i overensstemmelse med “globale mål”. Saudi Aramco har foretaget en massiv kapitalinvestering, der er fuldstændig betinget af fortsat accept af AGW-teorien.
Som vi allerede har diskuteret, finansieres den “officielle” AGW-klimaforskning ofte af grupper som BMGF [Bill & Melinda Gates Foundation]. BMGF Trust administrerer BMGF Endowment Fund. Og helt forventeligt er BMGF “Trust” stærkt engageret i farmaceutiske og agrokemiske virksomheder såsom Moderna og Bayer. Til gengæld fremmer Bayer produktionen af biobrændstoffer gennem sit majoritetsdatterselskab, CoverCress [Bayer kontrollerer CoverCress via 65% aktiemajoritet].
Rodrigo Santos, præsident for Bayers Crop Science Division, bemærker, at “CoverCress er spændende, fordi det har potentiale til at blive en vigtig kilde til produktion af biobrændstoffer.”
Bayer forventes at tjene stort på det voksende forbrug af biobrændstoffer, og det samme gælder dets største investorer, såsom BMGF Trust. Dette forklarer Bill Gates lange engagement, som investeringspartner, med olieselskaber i udviklingen af biobrændstoffer. Men da DeCicco et al. (2016) undersøgte den amerikanske produktionscyklus for biobrændstoffer, fandt de, at:
USA’s hidtidige brug af biobrændstoffer er forbundet med en nettostigning snarere end et nettofald i CO2-udledning.
Tilsyneladende er BMGF fuldstændig ligeglad med øgede CO2-udledninger. Alligevel finansierer den den klimakonsensusbaserede AGW-forskning, som understøtter bæredygtig udvikling og netto-nul-CO2-udledning. BMGF Trust profiterer på teknologiske løsninger på “klimakrisen”. Denne potentielle interessekonflikt for “klimavidenskaben”™ generer åbenlyst ikke AGW-propagandisterne.
Desuden er den “officielle” klimakonsensusbaserede AGW-forskning i overvældende grad finansieret af skatteyderne via deres regeringer. Finansieringsprojekter som EU’s Horizon Europe med sit budget på 95,5 milliarder euro vil kun investere i forskning, der “hjælper med at nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling”. FN siger, at verdensmålene er fuldstændig afhængige af, at AGW-teorien er en etableret videnskabelig kendsgerning:
Klimaforandringer er forårsaget af menneskelige aktiviteter og truer livet på jorden, som vi kender det. Stigende drivhusgasemissioner forårsager klimaforandringer i et langt hurtigere tempo end forventet. Dens konsekvenser kan være ødelæggende og omfatte ekstreme og skiftende vejrmønstre og stigende havniveauer. [...] At redde liv og levebrød kræver hurtig håndtering af klimakrisen.
Finansieringsprogrammer som Horizon Europe rejser muligheden for en enorm videnskabelig interessekonflikt for AGW-teorien. Ligesom med IPCC favoriserer Horizon Europe udelukkende støtte til den ene videnskabelige teori. Hvorfor peges der så kun fingre ad dem, der er skeptiske over for AGW-teorien?
Indflydelsesrige klimaaktivistgrupper, såsom Just Stop Oil, finansieres af nogle af de rigeste oliegarker på Jorden. Extinction Rebellion finansieres blandt andet af Children’s Investment Fund Foundation (CIFF). CIFF investerer mere i “klimaorganisationer” end i nogen anden lobbysektor. BMGF, Rockefeller-familien og European Climate Foundation - den største enkeltstående donor - er blandt CIFF’s førende økonomiske støtter.
European Climate Foundation støttes af blandt andet Rockefeller Brothers Fund. Efter at have samlet en svimlende formue fra fossile brændstoffer og bankvirksomhed støtter Rockefeller-familien nu “klimaaktivisterne”, der opfordrer til at skifte fra fossile brændstoffer til “vedvarende energi”. Rockefeller-familien er stærkt engageret i vedvarende energi og den forventede lavemissionsøkonomi.
Klimaaktivister, som Just Stop Oil og Extinction Rebellion, fører kampagne på vegne af oliegarker - igen, udelukkende baseret på den fortsatte accept af AGW-teorien.
CIFF, European Climate Foundation, Horizon Europe og tidligere Rockefeller-familien - som faktisk stadig investerer via CIFF og European Climate Foundation - finansierer direkte det globale Climate Bond-initiativ. Klimabonds (eller klimaobligationer) vil gøre det muligt for investorer at drage fordel af en ny global økonomisk model baseret på mobilisering af “global kapital til klimaindsats”. Og naturligvis, alt sammen baseret på AGW-teorien.
Partnerne i Climate Bond-initiativet er multinationale banker og investeringsforvaltningsselskaber, herunder BlackRock, HSBC, State Street, Credit Suisse og Barclays. Deres fælles mission er:
Klimabonds har til formål at uddanne, inspirere, samle og styre et globalt samarbejde mellem institutionelle investorer, regeringer, udviklingsbanker og industrien for at flytte kapital mod lavemissions- og resiliente [klimarobuste?] investeringer. [...] Vi står i front for innovationer inden for bæredygtig finansiering og samarbejder med talrige globale interessenter, herunder regeringer, investorer, banker og store virksomheder.
Ambitionen er at skabe et investeringsmarked til en værdi af 5 billioner dollars (USD) årligt: Regeringer skal signalere klar støtte til netto-nul-CO2 ved at skabe et politisk miljø som støtter omstillingen. [...] Samfundet skal igennem denne omstilling for at nå 1,5°C. [...] Klimaudfordringen skaber en politisk mulighed for at styre den reale og finansielle økonomi mod en grøn fremtid. [...] Investorer har støttet omstillingen siden 2007, og interessen vokser, illustreret gennem den hurtige udvidelse af markedet for grønne obligationer.
Med udgangspunkt i AGW-teorien skabes en helt ny global økonomi. AGW-teorien er det “videnskabelige grundlag” for FN’s Agenda 2030, som har til formål at forandre verden:
I et samarbejdende partnerskab vil alle lande og alle interessenter implementere denne plan. [...] Vi er fast besluttet på at tage de modige og transformative skridt, der er tvingende nødvendige for at styre verden ind på en bæredygtig og klimarobust kurs.
Regeringer, mellemstatslige organisationer, globale NGO’er og filantropiske oligarker, såvel som de største forurenere på Jorden (herunder globale olie- og energiselskaber), globale finansielle institutioner og milliardærinvestorer bruger deres samlede økonomiske magt til at støtte AGW-teoriens “klimaforskere”.
Det er latterligt at prøve at ligestille deres gigantiske finansiering med de ganske beskedne beløb, som de såkaldte “klimabenægtere” modtager.
Med andre ord: At klimaalarmisterne beskylder AGW-skeptikere for finansiel bias, mens de samtidig ignorerer de enorme interessekonflikter bag al AGW-teoriens “klimavidenskab”, er absurd.
Hvorfor?
På WEF’s møde om bæredygtig udvikling i 2022 fortalte Melissa Fleming, vicegeneralsekretær for global kommunikation i FN, til de delegerede, at FN havde indgået partnerskab med flere store tech-virksomheder - blandt dem TikTok, Facebook (Meta) og Google - for at censurere og kontrollere det, hun kaldte “klimaforandringsfortællinger”. Hun sagde også:
Vi ejer videnskaben, og vi mener, at verden bør vide det, og selv platformene gør det også.
Det er slemt nok, at Fleming følte sig selvsikker nok til at hævde, at FN ejer klimavidenskaben. Men at hun i bund og grund havde fuldstændig ret, burde vække bekymring hos videnskaben og forskere overalt. Og at FN offentligt også påtager sig retten til at forhindre nogen, inklusive forskere, at sætte spørgsmålstegn ved AGW-teoriens klimavidenskab, som den “ejer”, må vække bekymring for menneskeheden.
Mens der åbenlyst er talrige videnskabelige grunde til at stille spørgsmål ved AGW-teoriens klimavidenskab, springer globalisternes kategoriske afvisning af enhver tvivl eller debat i øjnene - særligt fordi tvivl - og ikke konsensus - er et grundlæggende princip i videnskaben. Måske kommer de endnu mere åbenlyse forsøg på at bedrage og vildlede fra dem, der mest ihærdigt insisterer på, at vi ubetinget skal acceptere den officielle “klimaalarm”-fortælling.
I august 2023 talte den tidligere amerikanske udenrigsminister og nuværende amerikanske særlige præsidentudsending for klima, John Kerry, på Signet Library i Edinburgh, hvor han sagde:
[...] uden nogen fagfællebedømt dokumentation overhovedet, der viser det modsatte, er vi igen vidner til, trods bevisernes overbevisende kraft, at jordens fremtid hænger i en tynd tråd. Alt sammen fordi nogle ekstremistiske politiske stemmer, uenige nationer og stærkt etablerede interesser har erklæret krig mod fakta og videnskab. [...] Mens de nægter at acceptere fakta bag klimakrisens stadigt mere åbenlyse skader, langer de ud efter sandhedssigerne og stempler indiskutable beviser som hysteri. De forværrer den allerede vanskelige udfordring ved klimakrisen ved at love at gøre mere af præcis det, der skabte krisen i første omgang. Så nu er menneskeheden ubønhørligt truet af menneskeheden selv - af dem, der forfører folk til at købe en fuldstændig fiktiv alternativ virkelighed, hvor vi ikke behøver at handle, og vi ikke engang behøver at bekymre os.
Men, som Rob Jeffrey fremhævede i sin ph.d.-afhandling, findes der et væld af fagfællebedømte videnskabelige beviser, der modsiger Kerrys falske påstand, og som “dokumenterer” videnskabelig tvivl om AGW-teorien og den påståede “klimakrise”.
At Kerry beskyldte klimaforskerne for bias på grund af “særinteresser”, samtidig med at han undlod at nævne, at “Klimavidenskaben™” betales af nationalstater og de mest magtfulde virksomheder på Jorden, var intet andet end propaganda ved udeladelse. John Kerry er advokat af profession, ikke videnskabsmand, men han er en stærk fortaler for AGW-teoriens klimavidenskab.
At han hævder, at enhver lægmandsopfattelse om klimaforandringer, der ikke stemmer overens med hans egen, er ekstremistisk, kendetegner en sand propagandist.
Og at han insinuerer, at der ikke findes klimaforskere, der stiller spørgsmålstegn ved hans “sande” påstande, røber hans amatøragtige slet skjulte propaganda.
Og at han insisterer på, at »skaderne fra klimakrisen« er »åbenlyse«, at enhver påstand han fremsætter er et »faktum«, og at kun han og hans allierede repræsenterer »sandheden«, rejser alvorlig tvivl om hans integritet.
Spørgsmålet er: hvorfor?
Hvorfor gribes fortalerne for AGW-teorien gang på gang i at manipulere og endda forfalske data? Hvorfor fordrejer de traditionelle medier konstant fakta og udløser klimaalarm? Hvorfor kalder folk som John Kerry [tidligere amerikansk udenrigsminister og nuværende amerikansk særlig præsidentiel udsending for klimaet] og organisationer som FN og magtfulde interessegrupper som WEF alle, der sætter spørgsmålstegn ved AGW-teorien, for “benægtere” eller “ekstremister”? Hvorfor opfinder de uendelige strømme af løgne?
Bæredygtig udvikling er et ressourcekup udført af et netværk af globalistiske “særinteresser”. Disse interesser bruger SDG’erne [Sustainable Development Goals = FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling] til at gentænke den globale økonomi med det formål at centralisere og konsolidere global magt i hænderne på de få udvalgte. De forsøger at cementere global styring under et globalt offentligt-privat partnerskab. I sidste ende deltager de i et gigantisk interessekonflikt-system, der driver falsk videnskab og censurerer videnskabelig debat.
Under alt dette gemmer sig måske noget andet mere ondsindet. Kerry gav os et fingerpeg, da han sagde, at “menneskeheden er uundgåeligt truet af menneskeheden selv.” Dette har længe været argumentet for eugenicists, der betragter menneskeheden som en plage.
At vi bør ofre os til deres fordel, har altid været et PR-problem for eugenicist’erne.
I 1991 udgav den Rockefeller-finansierede globalistiske tænketank, Club of Rome, The First Global Revolution. Den afslørede, hvordan the eugenicists havde løst deres salgsargument-dilemma:
I jagten på en ny fælles fjende, som kunne samle os, fandt vi frem til, at forurening, truslen fra global opvarmning, vandknaphed, sultkatastrofer og lignende ville dække behovet. I deres helhed og samspil udgør disse fænomener en reel fælles trussel, som kræver kollektiv indsats. Men ved at gøre disse farer til »fjenden«, falder vi i den klassiske fælde: vi forveksler symptomer med årsager. Alt dette skyldes menneskets indgreb i naturen - og det kan kun løses ved ændrede holdninger og adfærd. Den egentlige fjende er menneskeheden selv.
Den britiske regerings Natural Environment Research Council (NERC) modtager 8 milliarder pund (10,2 milliarder USD) fra britiske skatteydere, der er øremærket til miljøforskere og britiske forskere. Men midlerne går kun til dem, der bidrager med at opfylde de “globale mål for bæredygtig udvikling“.
Her bliver vi bedt om at se bort fra den økonomiske interessekonflikt.
Vi opfordres til at stole på “videnskaben™”.
Og ganske rigtigt, “Klimavidenskaben™” har slået det essentielle eugenicist-budskab fast om, at vi bør begrænse menneskeheden for at redde planeten. Dette budskab er nu så åbenlyst, at NERC var dristige nok til for nylig at finansiere udgivelsen af en “videnskabelig” artikel med titlen “Measurements of methane and nitrous oxide [lattergas] in human breath and the development of UK scale emissions“. De med rigelige midler finansierede forfattere af artiklen fandt, at:
Udåndet menneskeånde kan indeholde små, forhøjede koncentrationer af metan (CH4) og lattergas (N2O), som begge bidrager til global opvarmning. [...] Vi vil opfordre til forsigtighed med antagelsen om, at emissioner fra mennesker er ubetydelige.
34 år efter at et globalt netværk “kom på ideen”, om at “truslen om global opvarmning” afslørede menneskeheden som “fjenden”, fremfører John Kerry og mange af hans eugenicist-ligesindede stadig de samme argumenter. Selvom deres dommedagsfyldte spådomme påviseligt og konsekvent har været forkerte, forsøger de stadig at overbevise os om, at “menneskeheden uigenkaldeligt trues af menneskeheden selv”.
Køber vi præmissen, vil AGW-teorien fuldstændig omstrukturere verden. Dermed vil den pålægge alle mennesker – med undtagelse af den privilegerede elite - stadig mere byrdefulde adfærdsrestriktioner og stadig færre friheder og udfoldelsesmuligheder.
Hvilket er endnu en grund til ikke at tro på den.
Her slutter Iain Davis’ 3-afsnits-artikelserie, som en kraftig understregning af, at klimaagendaen er et kæmpe bedrag.
Jeg håber at mit bidrag til oplysning om klimaet har overbevist dig kære læser, om at din måske hidtidige opfattelse af sandheden kan have været begrænset af den litteratur du indtil nu har “valgt” at læse. Dine valg har med stor sandsynlighed været styret af mange års mainstreammedie-propaganda. Så sent som i april 2020 afsluttede Ralf og jeg en kronik i Arbejderen 9/11-tabuet med “Hvis ikke George W. Bush, sammen med Dick Cheney, med små marginaler og snyd, havde vundet præsidentvalget i 2000 over Al Gore, ville 9/11 have været en helt almindelig dag – og Vesten havde med rettidig omhu kunnet gå i gang med den grønne omstilling i stedet for at spilde snart 20 år på krig.” I dag ved jeg (og det gør Ralf også snart), at det havde været ligegyldigt. USA er et funktionelt oligarki, og så længe befolkningen tror på det pseudodemokratiske valgcirkus hvert 4. år hvor de kan vælge imellem to, hvad angår de store linjer, ligegyldige marionetter og derved gøre en forskel, vil verden kun blive et mere og mere dystert sted. Men hvis befolkningen vil vågne op og indse at de kan gøre en forskel, for det kan de, det kan vi, så kunne vi vende den udvikling.
Hvis man vil forstå klimakonsensusbedraget, så skal man overbevise sig selv om, hvem den gavner; Iain Davis har netop redegjort for, at hvis man kan få alle verdens regeringer til at tro på AGW-teorien, så kan man få dem til at handle (og investere) ud fra disse retningslinjer. De stærkeste kapitalkræfter bliver endnu stærkere (endnu mere magtfulde) og naturligvis på skatteydernes bekostning. Takket være klimaagendaens bedrageriske frygtskabelse stiller den lydiggjorte befolkning ingen spørgsmål. Herved kan de allerstørste energiselskaber (og deres ejere) fortsætte deres ekspanderende udvinding af olie og naturgas, samtidigt med at de kan udvikle og investere i nye teknokratiske “grønne” selskaber, som på papiret opfylder FN’s SDG’er (klimamålene); de har skabt en win-win situation for sig selv.
Energibehovet stiger fortsat hæmningsløst pga. den konstant voksende sikkerheds- og overvågningsindustri som til stadighed kræver flere og flere energislugende datacentre. Uanset hvilken branche, fødevarer, sundhed, militær og især finans, så centraliseres kapitalen omkring denne lille vederstyggelige klike af snyltere. Det er ligegyldigt hvilken cola du drikker; den største (monopol)kapitalist vil tjene på dit køb.
Og tænk på hvad det er lykkedes denne usympatiske klike af eugenicists med dens totale foragt for menneskeheden; for seks år siden lykkedes det for dem, via WHO, at skræmme verdens befolkninger til at modtage uprøvede “vacciner”. De viste sig at være farligere end selve sygdommen. Den udråbte pseudopandemi gavnede, ligesom klimakonsensusbedraget gavner, den samme klike. Tricket er jo hele tiden at finde på nye fjender; covid-19-virus... CO2... den næste fjende har vi endnu til gode. Kapitalismen er afhængig af fjender.
Vi der taler for, at der er andre meget mere alvorlige problemer i verden end bekæmpelse af CO2, er ikke i lommen på BIGOIL, men vi ved at det mainstreammediefremførte klimabedrag, aldrig har drejet sig om at beskytte miljøet, men har altid drejet sig om at begrænse DINE udfoldelsesmuligheder, at begrænse DINE muligheder for at udvikle en selvstændig økonomi, og at reducere DIN udledning af CO2. Greta Thunberg har da ret i at verdens ledere svigter os, men hun har ikke forklaret os hvordan vore verdensledere svigter os; naturligvis, fordi hun er en nyttig idiot for magteliten, som styrer vore verdensledere.
Vil du gøre noget for miljøet, kan du reducere dit forbrug og købe så lokalt som muligt, og hvis du vil gøre noget for klimaet, kan du flyve mindre, eller ultimativt, helt holde op med at flyve.
Og så har jeg ikke engang omtalt weather engineering eller geoengineering som påvirker vejr, miljø og klima. En dansk artikel af Frank B. Rasmussen, Partikelforurening fra jetfly er et af de største miljøproblemer på jorden, gør rede for, hvordan miljømyndighederne (ikke overraskende) igen svigtede befolkningen til fordel for NATO og den involverede fly- og militærindustri, som i 90’erne udviklede et nyt ringere flybrændstof, Single Fuel Concept, som erstattede den hidtil anvendte petroleum. Det nye brændstof var billigere, dårligere raffineret, og tilsat mængder af additiver, som siden 2000 også har været anvendt af den kommercielle flytrafik.
”Flybrændstoffet indeholder 100 gange mere svovl end diesel, og under drift udsender en jetmotor 1000 gange flere partikler pr. kg brændstof sammenlignet med en dieselbil efter EURO V standarden”. Og det skal bemærkes, at der ikke er partikelfiltre på jetfly. Giftige nanopartikler bestående af tungmetaller (inkl. bly) sprøjtes konstant ud i atmosfæren over os, mens vore politikere konstant taler om ufarligt CO2.
Anbefalet læsning:
Bortset fra en meget uheldigt formuleret start på forordet i Johannes Krügers bog 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på, så kan jeg varmt anbefale den.
Jeg kan naturligvis også varmt anbefale interesserede at læse alle tre dele af Iain Davis artiklen42.
Og selvfølgelig er James Corbett’s corbettreport.com en uendelig kilde til oplysning.
PS.: I dagene i slutningen af januar, begyndelsen af februar 2026 var vindretningen konstant i øst/sydøst og det betød at henover Ballerup og omegn hang flyene som perlerækker klar til landing i Kastrup Lufthavn. Hvert 2. til 3. minut fløj en støjende og partikelforurenende maskine henover hovedet på mig. Hvis man virkelig ville gøre noget for klimaet, så gør dog noget ved den partikelforurening som dels forgifter natur og mennesker og dels forårsager skydannelser som meget vel kan have stor indflydelse på... ja godt gættet, klimaet.
Se følgende link:
Noter:
1) IPCC er FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change; et organ hvis udformning lige fra starten blev designet af Maurice Strong til at fremme en bestemt klimapolitik baseret på “videnskabelig konsensus”. Lad mig citere fra Corbett Report (https://steemit.com/climate/@corbettreport/the-ipcc-prepares-to-release-more-hot-air):
Firstly, as viewers of Why Big Oil Conquered The World will already know, the 1992 Earth Summit was the love child of Maurice Strong, the highly unlikely father of the modern environmental movement. Strong himself founded UNEP in 1972 and served as its first Executive Director. He was the founder or board member of a bewildering array of environmental institutions. He was the co-creator (with Mihail Gorbachev) of the (bizarrely religious) Earth Charter. Oh, and, by the way, Strong also happened to be a millionaire oil tycoon who was personally selected to be the protégé of David Rockefeller by none other than David Rockefeller. But for some strange reason the environmentalists who like to play the spot-the-oil-shill among any and everyone who ever strays from the climate religion’s dogma (myself included, naturally) have no problem at all with Strong’s business interests, or indeed the business interests of any of the billionaire arch-globalists who have founded and funded the mainstream environmental movement for most of the past century. Strong was, needless to say an influential figure in the founding of the IPCC and, more importantly, in the drafting of the Framework Convention on Climate Change which bases its actions on the IPCC’s reports.
The second thing to note about the UNFCCC is its stated objective of “prevent[ing] dangerous anthropogenic interference with the climate system.” One will note that the convention (signed in 1992) assumed from the very start, before the IPCC had even delivered its first assessment report, that “anthropogenic interference with the climate system” was “dangerous” and that it was the convention’s duty to prevent it by stabilizing greenhouse gases. If you think this means the conclusion of the IPCC’s work has been baked into the cake since before that work even really began then you are exactly correct. The very definition of “climate change” in the UNFCCC itself is “a change of climate which is attributed directly or indirectly to human activity.” Natural causes of climate change are not even considered within the UNFCCC’s mandate.
The “conclusion” that humans are responsible for climate change was never a conclusion at all; it was an axiom. The IPCC’s work over the past three decades has been to provide the fig leaf of scientific justification for the UNFCCC to “reach” that “conclusion” (read: affirm that axiom).
Videre læsning mm. om IPCC: https://corbettreport.com/ hvor der også er et søgefelt.
2) Side 31 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
3) Side 32 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
4) Side 39-40 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
5) Figur 4-1 på side 55, side 57 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
6) Side 54 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
7) https://klimaleksikon.dk/opslag/milankovic-cyklusser
De cykliske ændringer i klimaet, som skyldes variationer i Jordens rotation og kredsløb.
Milanković-cyklusser er opkaldt efter den serbiske astrofysiker Milutin Milankovitch (1897-1958), der udviklede en teori til at forklare langsigtede variationer i årstiderne og i mængde af solenergi modtaget på forskellige breddegrader. Ifølge teorien skal årsagen til variationerne findes i et samspil mellem tre former for cykliske ændringer i Jordens kredsløb om Solen.
De tre cykliske ændringer, Milanković-cyklusser, er periodiske ændringer i Jordens excentricitet, skævhed og præcession.
Excentricitet beskriver formen på Jordens kredsløb om Solen. Det svinger konstant mellem en mere eller mindre elliptisk form, som betyder at Jordens afstand til Solen varierer på vejen rundt i kredsløbet. Cyklussen tager mellem 100.000 og 400.000 år. Variationen i afstand til Solen i løbet af cyklussen medfører variation i solindstråling (også kaldet insolation), det vil sige den mængde solenergi Jorden modtager fra Solen.
Skævhed beskriver hældningen af Jordens rotationsakse, som grunden til, at der findes årstider. Graden af denne hældning gennemgår en cyklus på i gennemsnit 40.000 år. Efterhånden som aksehældningen stiger, bliver forskellen mellem årstiderne mere markant. Således bliver vintrene på både den nordlige og sydlige halvkugle koldere og somrene varmere. Når hældningen mindskes, bliver årstidsvariationen mindre med køligere somre og mildere vintre. De kølige somre giver mulighed for at gletsjerne kan vokse.
Præcession er ændringen i retningen på Jordens rotationsakse på grund af Månens og Solens tyngdepåvirkning. Mens Jorden roterer omkring sin akse, “slingrer” den således faktisk en smule. Det er et fysisk fænomen, som man ofte kan observere ved alle roterende objekter, som for eksempel når en snurretop er ved at miste sin hastighed. På grund af præcessionen vil et punkt på Jordens omdrejningsakse beskrive en cirkel i rummet. Det tager omkring 26.000 år for aksen at beskrive en fuld cirkel.
8) Figur 4-2 på side 56 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
9) Orbital forcing of tree-ring data. Jan Esper, David C. Frank, Mauri Timonen, Eduardo Zorita, Rob J. S. Wilson, Jürg Luterbacher, Steffen Holzkämper, Nils Fischer, Sebastian Wagner, Daniel Nievergelt, AnneVerstege and Ulf Büntgen.
https://www.researchgate.net/publication/235003732_Orbital_forcing_of_tree-ring_data
10) Spatio-temporal variability of Arctic summer temperatures over the past 2 millennia. Johannes P. Werner, Dmitry V. Divine, Fredrik Charpentier Ljungqvist, Tine Nilsen, and Pierre Francus.
https://www.researchgate.net/publication/324729704_Spatio-temporal_variability_of_Arctic_summer_temperatures_over_the_past_2_millennia
og side 58-59 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
11) Solteorien er kontra den politisk IPCC-styrede CO2-teori en bedre forklaring på de globale klimaændringer. Dette er min klare overbevisning. Dermed ikke sagt at CO2 ingen indflydelse har på klimaet. CO2 er en livsvigtig bestanddel i vores atmosfære, men IPCC dæmoniserer CO2 som led i en større agenda, som er utrolig vigtig at forstå, og som vi berører i afslutningen af denne artikel. Igen, er Corbett Report en god kilde til oplysning.
12) Side 151 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
13) https://www.klimadebat.dk/grafer_temperatur_global.php
14) Side 75, https://www.dmi.dk/fileadmin/Rapporter/TR/tr12-02.pdf
15) https://www.researchgate.net/publication/339812496_Sun-like_Stars_Shed_Light_on_Solar_Climate_Forcing/
16) Soon & Connolly:
https://www.researchgate.net/publication/282389821_Re-evaluating_the_role_of_solar_variability_on_Northern_Hemisphere_temperature_trends_since_the_19th_century
17) Soon & Connolly:
https://www.researchgate.net/publication/282389821_Re-evaluating_the_role_of_solar_variability_on_Northern_Hemisphere_temperature_trends_since_the_19th_century
Konklusion side 44:
“When we compared our new composite to one of the high solar variability reconstructions of Total Solar Irradiance which was not considered by the CMIP5 hindcasts (i.e., the Hoyt & Schatten
reconstruction), we found a remarkably close fit. If the Hoyt & Schatten reconstruction and our new Northern Hemisphere temperature trend estimates are accurate, then it seems that most of the temperature trends since at least 1881 can be explained in terms of solar variability, with atmospheric greenhouse gas concentrations providing at most a minor contribution. This contradicts the claim by
the latest Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) reports that most of the temperature trends since the 1950s are due to changes in atmospheric greenhouse gas concentrations (Bindoff et
al., 2013).
18) Side 151 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
19) Side 146 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
20) NIPCC - Physical Science report 2013:
https://climatechangereconsidered.org/wp-content/uploads/2019/01/CCR-II-Physical-Science-10-17-2013-entire-book.pdf
21) NIPCC - Fossil Fuels report 2019:
https://climatechangereconsidered.org/wp-content/uploads/2019/01/Full-Book.pdf
22) Side 101-104 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
23) https://klimarealistene.com/drivhuseffekten-positiv-eller-negativ-tilbakekopling-fra-vanndamp/
24) https://klimarealistene.com/klimahypotesen-falsifisert/
25) https://klimarealistene.com/ny-forskning-skyene-viktigere-enn-co2/
26) https://co2coalition.org/publications/radiation-transport-in-clouds/
27) Side 110 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
28) Climate and atmospheric history of the past 420,000 years from the Vostok ice core, Antarctica, January 1999:
https://www.researchgate.net/publication/200033381_Climate_and_atmospheric_history_of_the_past_420000_years_from_the_Vostok_Ice_Core
29) Patrick Moore, PhD (tidligere præsident for Greenpeace Canada), marts 2015:
https://friendsofscience.org/library/library-climate-science/the-positive-impact-of-human-co2-emissions-on-the-survival-of-life-on-earth.html
30) https://www.researchgate.net/publication/228835869_A_Record_of_Atmospheric_Co2_During_the_Last_40000_Years_from_the_Siple_Dome_Antarctica_Ice_Core
31) Side 114 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
32) Side 115 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
33) The phase relation between atmospheric carbon dioxide and global temperature
Ole Humlum, Kjell Stordahl og Jan-Erik Solheim. 2012.
https://www.researchgate.net/profile/J-E-Solheim/publication/257343053_The_phase_relation_between_atmospheric_carbon_dioxide_and_global_temperature/links/56e4581508ae68afa1106148/The-phase-relation-between-atmospheric-carbon-dioxide-and-global-temperature.pdf?
34) Supersaturation and Critical Size of Cloud Condensation Nuclei in Marine Stratus Clouds
https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1029/2024GL108140
35) Nir J. Shaviv, Ján Veizer. Celestial driver of Phanerozoic climate?
https://rock.geosociety.org/net/gsatoday/archive/13/7/pdf/i1052-5173-13-7-4.pdf
36) Henrik Svensmark, Cosmoclimatology
https://scispace.com/pdf/cosmoclimatology-a-new-theory-emerges-3e3l3xmpnq.pdf
37) Side 324 i 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på af Johannes Krüger
39) https://clintel.org/world-climate-declaration/
https://modgov.sefton.gov.uk/documents/s125305/Clintel-Declaration_2019.pdf
40) https://wakeup-world.com/2016/11/26/the-crisis-of-science-its-worse-than-you-think/
41) https://iaindavis.com/the-climate-science-is-settled-any-questions-part-3/
42) https://iaindavis.com/the-climate-science-is-settled-any-questions-part-1/
23/2-23/3 2026
Peter S. Jessen